Praktisk info
Find information om bl.a. ferie, aflysning og udmeldelse. Du kan også søge om friplads eller tilskud til Billedskolens aktiviteter.
Indhold
Praktisk info
Husk at melde afbud til underviseren, hvis du er forhindret i at komme – så venter holdet ikke forgæves. Afbud fra eleven meddeles direkte til billedskoleunderviseren.
I tilfælde af lærerens planlagte fravær vil timerne erstattes på et senere tidspunkt, evt. efter sæsonens slutning. Skyldes fraværet sygdom erstattes timerne ikke, men ved længere tids sygdom (over to gange i træk) sørger Billedskolen for at finde en vikar.
Aflysning af undervisning pga. vejr
I tilfælde af folkeskolens lukning (fx pga. sne), aflyses Billedskoleundervisningen også uden yderligere besked.
Undervisningen på Billedskolen følger folkeskolernes officielle ferieplan. Orientér dig derfor i din kommune, hvornår skoleferierne ligger. Forvent derfor, at der afholdes efterårsferie, juleferie og påskeferie - og at der ikke er undervisning i disse uger.
Det kan være en god idé at have en lille eftermiddagsmadpakke med, så der kan fyldes op med lidt fornyet energi i pausen.
Du kan som elev komme til prøvetime i Billedskolen, inden du tilmelder dig. Hvis du vil sikre dig en plads i forbindelse sæsonopstart, skal du tilmelde dig via hjemmesiden. Prøvetimen aftales med Billedskolen pr. mail via marjor@naestved.dk
Bemærk: Ved tilmelding gælder de almindelige udmeldelsesregler - og der opkræves betaling i forbindelse hermed. Ved tilmelding gælder vores generelle udmeldingsregler. Prøvetimen er naturligvis gratis :)
Vi kan godt have store armbevægelser, så tag gerne noget tøj på, der kan tåle, at du svinger med de store pensler.
Pris: Det koster 1.740 kr. at gå i Billedskolen i en hel sæson. Beløbet opkræves i 4 rater á 435 kr. fordelt over sæsonen. Første opkrævning gælder fra sæsonstart og udsendes omkring oktober måned. Tilmelder du dig inde i sæsonen, så opkræves man tilsvarende først fra den periode, man tilmelder sig.
Rater: Betaling for at gå i Billedskolen sker i fire rater af 435 kr. og dækker nogenlunde over undervisningen i følgende måneder:
Rate 1:4 - 1. oktober 2023 (for september + oktober)
Rate 2:4 - 1. december 2023 (for november + december)
Rate 3:4 - 1. februar 2024 (for januar + februar)
Rate 4:4 - 1. april 2024 (for marts + april)
Opkrævning: Du vil modtage opkrævningen som digital post i din e-Boks. Husk at du selv er ansvarlig for at betalingen sker rettidigt. Bemærk: Ved for sen betaling tillægger Næstved Kommunes opkrævningsafdeling et rykkergebyr på 250 kr.
Vi henviser til de generelle udmeldelsesregler:
Hvis eleven fortryder sin tilmelding på et fritidshold, er udmeldelsesfristen følgende datoer på en sæson.
Seneste d. 1. november, d. 1. januar eller d. 1. marts.
Der kan forventes opkrævning for undervisning for igangværende tilmeldte periode og rate.
Friplads: Det er muligt at få dækket betalingen til Billedskolen ved at søge friplads. Se venligst mere nedenfor under din respektive kommune.
Udmeldelse: Skal ske skriftligt på marjor@naestved.dk - hvorefter der sendes officiel bekræftelse på udmeldelse via vores tilmeldingssystem.
Fritidshold: Hvis eleven fortryder sin tilmelding på et fritidshold, er udmeldelsesfristen følgende datoer på en sæson.
Seneste d. 1. november, d. 1. januar eller d. 1. marts.
Der kan forventes opkrævning for undervisning for igangværende tilmeldte periode og rate.
Weekend-værksteder: Efter indbetaling til weekendværksteder er tilmeldingen bindende - og udmeldelse kan dermed ikke ske.
Elever, der ved deres adfærd bevirker, at undervisningen forringes for de øvrige elever, vil efter samråd med deres forældre kunne udelukkes fra deltagelse i undervisningen.
Du har mulighed for at søge friplads eller tilskud i den kommune, du bor i. Vælg din kommune og find ud af, hvordan du gør.
Søg friplads eller tilskud
Hvis du bor i Faxe Kommune, kan du søge støtte til børn og unges kultur- og fritidsaktiviteter.
Hvis du bor i Næstved Kommune, kan du søge støtte hos BROEN Næstved.
Hvis du bor i Vordingborg Kommune, kan du søge tilskud gennem den frivillige organisation BROEN.
Når du ansøger gennem BROEN, vil du blive bedt om at oplyse Billedskolens reg.nr. (4343) og kontonr. (10191467).
I feltet bedes du desuden skrive "Att.: Friplads Billedskolen".
Hvis du bor i Stevns Kommune, kan du søge om Fripas, som er et tilskud på 1.000 kr. til billedskolens undervisning. Du kan udfylde ansøgningsskemaet her.
Ellers kan du altid rette henvendelse til Stevns Kommune, hvis du har spørgsmål:
Kontakt
Koordinator
Marianne Jørgensen
Telefon 24 67 36 25
Mail marjor@naestved.dk
Leder
Lotte Juul Petersen